De gamle grækere, som var ortodokse troende på Skønhed, udtænkte dens værdi forskelligt. Set ud fra ét synspunkt var Skønheden et tegn på godhed, bedømmende al ydre og indre fuldkommenhed. Men der opstod komplikationer, da den menneskelige sjæl blev en del af evalueringen. Da Hesiod skrev om Pandora , beskrev han konceptet om kalon kakon. “Denne skønne onde”, som er den overfladiske Skønhed, som dækker for en værdiløs indre sjæl. Som hud dækker knogler. Det er attraktivt, men det forfører kun forventninger og hjælper ikke med at dræbe sulten.
I vore dage er det nødvendigt at reformulere spørgsmålet: hvilken værdi har Skønheden for os? Er det kun et passende niveau for harmoni? En større værdi? Et objektivt liv? Eller er det blot den pæne indpakning, vi bruger for at skjule vores ubevidste ønsker og for at beskytte os selv mod forhåbninger, som ‘standser os og på samme tid peger i retning af ødelæggelse’ iflg. den franske psykoanalytiker Lacan? Kan vi bære den idé, at vores søgen efter den totale Skønhed måske leder os til at opdage en rådden kerne?
Skønheden har mange ansigter: nogle af os vil måske søge den i en ideologi, andre på en kirkegård, andre i den evige forfølgelse af blot en subjektiv fysisk og intellektuel fuldkommenhed. Under alle omstændigheder, så vil disse spørgsmål forblive uopfyldte, som den almindelige og evige forfølgelse gør det, og som vores forsøg på at fastholde Skønheden og dens sandhed gør det ….
I dette fotografiske værk, lavet i Ungarn og Italien med vore begges personlige ‘hverdagsomgivelser’ som baggrund og som inspiration og emne for udforskning, har vi svigtet. En ung revolutionære maske falder af for at afsløre de skjulte tegn på voksenalderen. En anden tvivl: Har Skønheden noget at gøre med, at tiden er ved at løbe ud?
9. september 2016 – 18. juni 2017
ved BOMHUSET – Museum for Kleinkunst, Holstebro
Kunstpartiet 